ERNIE Bot: Hvad ligger bag Kinas AI-succes

I dag skal vi se på, hvordan kinesiske AI-modeller med succes omgår vestlige sanktioner – og hvad det kan betyde for fremtiden, med Baidus ERNIE Bot som et centralt eksempel.

Spændingerne mellem USA og Kina i tech-sektoren har nået nye højder, men kinesiske virksomheder fortsætter med at overvinde de restriktioner, der er pålagt af vestlige sanktioner. Baidus flagskibsmodel inden for AI, ERNIE Bot, er blevet et symbol på Kinas evne til at modarbejde amerikanske bestræbelser på at begrænse sine teknologiske fremskridt.

Det, der skulle fungere som en effektiv bremse på Kinas AI-ambitioner, har paradoksalt nok accelereret udviklingen af ​​landets indenlandske AI-økosystem. Dermed har det lagt grunden til en teknologisk infrastruktur, der i stigende grad er uafhængig af Vesten.

Sanktionerne, der blev indført af Biden-administrationen og fortsat fra Trump-æraen, havde til formål at standse fremskridtet i Kinas kunstige intelligens-sektor ved at afskære adgangen til avancerede halvledere. I praksis har resultatet dog været et helt andet. I stedet for at gå i stå har kinesiske tech-virksomheder ikke kun udholdt presset, men har faktisk accelereret udviklingen af ​​indenlandske AI-drevne løsninger.

Læs også: Civilisation i fare: Donald Trumps politikker underminerer den videnskabelige verden

Kinas indenlandske chipsæt i modstrid med prognoser

Huawei var den første til at overraske globale analytikere ved at afsløre sine egne Ascend-chips, hvis ydeevne inden for AI-applikationer begynder at nærme sig NVIDIA's hardware. I interne tests udført af et uafhængigt laboratorium i Shenzhen nåede Ascend 910B-chipsene 80 % af ydeevneniveauet for NVIDIA H100, når man træner store sprogmodeller. For bare to år siden ville et sådant resultat have virket uden for rækkevidde for en virksomhed, der var afskåret fra vestlig teknologi.

Baidu har på sin side investeret over 15 milliarder yuan (omkring 2.1 milliarder dollars) i udviklingen af ​​sine Kunlun-acceleratorer, som er specifikt designet til behandling af store sprogmodeller. Anden generation, Kunlun II, har 512 kerner og 77 milliarder transistorer, der leverer en ydeevne på 256 TOPS (tera-operationer per sekund), mens den bruger halvt så meget strøm som første generations chips.

Kunlun II-processoren er specifikt designet til de vektorbaserede matematiske operationer, der kræves af store sprogmodeller. Dette gør det muligt for den kinesiske virksomhed at træne sine egne sprogmodeller uden at være afhængig af importerede chips, hvilket effektivt reducerer afhængigheden af ​​amerikanske leverandører.

Alibaba har gennem sin halvlederafdeling Pingtouge udvidet sit chipdesignteam fra 200 til over 2,000 ingeniører i løbet af de seneste to år. Virksomheden annoncerede for nylig den vellykkede testning af sin første 5-nanometer chip – en vigtig milepæl i at mindske den teknologiske kløft.

Læs også: 

• Tættere end nogensinde: Hvad er teorien om det døde internet?
• Alt hvad du behøver at vide om NVIDIA DLSS 4.0 og Reflex 2: Hvad de tilbyder, og hvorfor de betyder noget

Hvordan det kinesiske system til at overvinde barrierer fungerer

Kinesiske virksomheder omgår sanktioner gennem adskillige bemærkelsesværdigt effektive og alsidige strategier. Lad os se nærmere på, hvordan de gør det.

Netværk af skuffeselskaber i tredjelande

Undersøgelser udført af amerikanske efterretningstjenester har afsløret eksistensen af ​​indviklede netværk af skuffeselskaber, der primært opererer i De Forenede Arabiske Emirater, Singapore og Malaysia. Disse enheder anskaffer avanceret NVIDIA A100- og H100-chips, som derefter omdirigeres til kinesiske forskningscentre. Alene i 2023 anslog det amerikanske handelsministerium, at over 10,000 avancerede AI-chips muligvis var nået til Kina gennem disse bagdørskanaler.

Et netværk af over 300 virksomheder er blevet afsløret, som ikke udfører egentlige operationelle aktiviteter, men fungerer som formidlere af køb af amerikanske chips. Disse virksomheder ændrer ofte deres navne og ejerstrukturer for at undgå at blive opdaget.

En særlig interessant sag blev fundet i Dubai, hvor en virksomhed registreret som importør af medicinsk udstyr købte NVIDIA chips til en værdi af over 200 millioner dollars, som derefter blev fordelt blandt kinesiske AI-startups. Det er værd at bemærke, at virksomheden Mountain Summit Technologies blev etableret blot en måned efter indførelsen af ​​amerikanske sanktioner.

Redesign og nedgradering af teknologi

En anden strategi involverer bevidst at modificere chips, så de formelt set ikke falder ind under sanktionerne. I et forsøg på at opretholde adgangen til det afgørende kinesiske marked, NVIDIA udviklede specialversioner af sine chips – A800 og H800 – som blev modificeret for at overholde amerikanske regler. Selvom disse versioner officielt har reduceret ydeevne sammenlignet med A100 og H100, har kinesiske ingeniører fundet måder at delvist gendanne deres oprindelige computerkraft.

Dette er et klassisk tilfælde af katten efter musen. I takt med at producenter reducerer chips ydeevne for at opfylde lovgivningsmæssige krav, har kinesiske ingeniører opdaget måder at optimere software for at modvirke disse begrænsninger. Dette har givet dem adgang til den nyeste teknologi, samtidig med at de omgår sanktioner.

Indhentning af brugte chips på det sekundære marked

Reservedelsmarkedet har vist sig at være en uventet kilde til avancerede komponenter. Kinesiske virksomheder køber aktivt brugte servere og arbejdsstationer med højtydende processorer og grafikkort. Særligt værdifulde er ældre NVIDIA grafikkort, såsom V100-serien. Disse falder ikke ind under sanktioner, men tilbyder stadig betydelig computerkraft til AI-opgaver.

I 2023 blev det opdaget, at flere store amerikanske virksomheder ubevidst solgte deres nedlagte datacentre til mellemhandlere, som derefter videresolgte grafikkortene til kinesiske virksomheder. Dette smuthul blev delvist lukket af nye regler. Eksperter forudsiger dog, at reservedelsmarkedet vil forblive en betydelig kilde til komponenter for kinesiske virksomheder.

Udvikling af alternative computerarkitekturer

Det mest ambitiøse svar på sanktionerne er udviklingen af ​​helt nye computerarkitekturer, der er optimeret til kunstig intelligens, men baseret på principper, der adskiller sig fra de dominerende vestlige løsninger. Et Shanghai-baseret AI-laboratorium arbejder i samarbejde med Fudan University på en neuromorfisk processor, der efterligner strukturen af ​​den menneskelige hjerne.

Den nye neuromorfiske computerplatform (NCP) bruger en fundamentalt anderledes arkitektur sammenlignet med traditionelle grafikprocessorer. I stedet for massiv parallel processering anvender den et netværk af kunstige neuroner og synapser, hvilket giver en betydelig fordel i energieffektivitet.

Læs også: AI Hallucinationer: Hvad de er, og hvorfor de betyder noget

ERNIE Bot – den kinesiske gigant kommer ud af skyggerne

ERNIE Bot (Enhanced Representation through Knowledge Integration) fra Baidu er et godt eksempel på effektiviteten af ​​Kinas strategi. Modellen debuterede i marts 2023, men det var den seneste version, ERNIE 4.0, der vakte bekymring i Vesten. I uafhængige tests udført af Tsinghua University i Kina overgik ERNIE 4.0 GPT-4 i opgaver, der krævede kendskab til kinesisk kulturel kontekst, samtidig med at den viste sammenlignelige resultater med OpenAI's model i andre kategorier.

Arkitektur der overrasker

ERNIE 4.0 er bygget på Transformer-arkitekturen, svarende til modeller fra OpenAI og Google, men inkorporerer flere betydelige innovationer. En af disse er den såkaldte "Videnstransformator med forbedret dybde", som integrerer encyklopædisk viden fra kinesiske kilder, såsom Baidu Baike (den kinesiske pendant til Wikipedia), direkte i modellens træningsproces.

Et andet unikt aspekt er ERNIE 4.0's evne til "kontinuerlig læring". Modellen kan trænes kontinuerligt med nye data uden risiko for at "glemme" tidligere erhvervet viden. Dette repræsenterer betydelige fremskridt sammenlignet med vestlige modeller, som kræver fuldstændig omskoling for at få opdateringer.

Kinesisk kontekst som en konkurrencefordel

Kinesiske AI-modeller udvikler sig i et forbløffende tempo, på trods af sanktionerne. ERNIE-botten har en fundamental fordel på det kinesiske marked. Den blev udviklet med de kinesiske brugeres behov i tankerne og under hensyntagen til lokale sproglige og kulturelle nuancer, der mangler i vestlige modeller.

Denne fordel er mest tydelig i tests relateret til kinesiske idiomer, ordsprog og kulturelle allusioner. ERNIE 4.0 opnår 95% nøjagtighed i forståelsen og genereringen af ​​traditionelle kinesiske idiomer med fire tegn (chengyu), mens GPT-4 kun når 45% for de samme opgaver.

Censur som et uventet aktiv i uddannelse

Paradoksalt nok kan Kinas censurkrav have bidraget til udviklingen af ​​ERNIE-botten. Modeller som GPT-4 trænes med en række sikkerhedsforanstaltninger og filtre, der ofte begrænser deres muligheder. Selvom ERNIE også er underlagt censur, trænes den under forskellige standarder, hvilket kan give mulighed for større fleksibilitet på visse områder.

Det er værd at bemærke, at Robin Li, medstifter, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Baidu, annoncerede ERNIE 4.0 på Baidu World 2023, som fandt sted i oktober 2023.

Kinesiske modeller har en anden definition af, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt, hvilket skaber en interessant asymmetri. ERNIE Bot kan frit diskutere emner, der er tabu for GPT-4, samtidig med at de undgår politisk følsomme emner i Kina.

Læs også: Tekno-feudalisme – en ny form for verdensorden

De vigtigste fordele ved ERNIE-botten i forhold til vestlige konkurrenter

Baidu har skabt et omfattende økosystem omkring sin flagskibsmodel inden for AI, hvilket gør det vanskeligt for vestlige konkurrenter at kopiere. ERNIE-botten har vigtige fordele i forhold til sine vestlige modparter, herunder:

• Adgang til store kinesisksprogede datasæt. Som operatør af Kinas mest populære søgemaskine har Baidu en unik samling af tekster, forespørgsler og interaktioner på kinesisk, der spænder over 20 års kinesisk internethistorie.
• Dyb integration med Baidus app-økosystem. ERNIE Bot er integreret med over 50 Baidu-apps, lige fra kort til streamingtjenester, hvilket skaber en lukket kredsløb af data og interaktioner, som ikke er tilgængelige for vestlige konkurrenter.
• Bedre forståelse af den kinesiske kulturelle kontekst. Modellen er trænet i kinesisk litteratur, historie og lokale medier, hvilket giver den en dyb forståelse af kulturelle nuancer og historiske referencer.
• Regeringsstøtte og protektionistisk politik. Kinesisk lovgivning favoriserer indenlandske løsninger, især i sektorer, der anses for at være strategiske, hvilket giver ERNIE Bot en fordel på et marked med over 1.4 milliarder potentielle brugere.
• Optimeret til kinesisk hardware. I modsætning til vestlige modeller er ERNIE Bot optimeret til at køre på kinesiske processorer, såsom Kunlun, hvilket giver bedre ydeevne med lavere energiforbrug.

Læs også: Rumrejser med lysets hastighed: Hvornår bliver det en realitet?

Fra lokal aktør til global ekspansion

Baidus strategi er ikke begrænset til hjemmemarkedet. Virksomheden har etableret partnerskaber med virksomheder i lande i det sydlige Syd, især i Sydøstasien og Afrika. I Malaysia, Thailand og Nigeria er ERNIE-botten allerede tilgængelig i lokale sprogversioner, mens OpenAI og Anthropic Models planlægger stadig at ekspandere til disse markeder.

Digital Silkevejsinitiativ

Som en del af initiativet "Digital Silk Road", som er en del af det bredere "Belt and Road"-projekt, tilbyder Baidu særlige adgangsbetingelser til sine AI-teknologier for regeringer og virksomheder i udviklingslande. I Kenya og Etiopien samarbejder Baidu med lokale teleoperatører for at give adgang til ERNIE-botten via simple SMS-grænseflader, hvilket giver folk uden adgang til smartphones eller højhastighedsinternet mulighed for at bruge kunstig intelligens.

Imødekomme lokale behov

"I modsætning til vestlige modeller, som primært er designet til brugere i udviklede lande, tager vores løsninger højde for de specifikke forhold i vækstmarkeder," forklarer Wang Haifen, Baidus teknologidirektør. "Vi tilbyder modeller, der kræver lavere båndbredde og kan køre på hardware i den lavere ende, hvilket er nøglen til udbredt anvendelse på markeder som Afrika og Sydøstasien."

Denne strategi giver konkrete resultater. I Indonesien, hvor Baidu samarbejder med den lokale tech-gigant GoTo, fik ERNIE Bot over 8 millioner aktive brugere inden for blot tre måneder efter lanceringen, hovedsageligt takket være integrationen med populære lokale apps.

Investeringskapløb – billioner af yuan til kunstig intelligens

Ifølge data fra International Data Corporation (IDC) er kinesiske investeringer i kunstig intelligens steget med 58 % i løbet af det seneste år og nåede over 120 milliarder dollars. Til sammenligning oplevede USA en vækst på 35 %.

Statsstøtte i et hidtil uset omfang

I juni 2023 annoncerede Kinas ministerium for videnskab og teknologi oprettelsen af ​​en særlig fond på 800 milliarder yuan (ca. 111 milliarder dollars) udelukkende dedikeret til udvikling af indenlandske kunstig intelligens-teknologier. Derudover etablerer regionale og kommunale myndigheder deres egne støtteprogrammer. For eksempel har Shanghai forpligtet sig til at investere 100 milliarder yuan (14 milliarder dollars) i sit lokale AI-økosystem inden 2025.

"Dette er en hidtil uset mobilisering af ressourcer," kommenterer Dr. Mary Johnson fra Peterson Institute for International Economics. "Kina ser kunstig intelligens som et kritisk element i national sikkerhed og international konkurrenceevne, hvilket fører til et investeringsniveau, der kan sammenlignes med det amerikanske rumprogram i 1960'erne."

Privat kapital følger statskapital

Efter statslige investeringer gør private investeringer også betydelige fremskridt. Ifølge data fra PitchBook rejste kinesiske AI-startups i alt 45 milliarder dollars i finansiering i 2023, hvilket er en stigning på 75 % i forhold til året før. Investorer er især interesserede i virksomheder, der specialiserer sig i kvanteberegning, AI-chips og multimodale modeller.

Sequoia China, som omdøbte sig til HongShan efter at have adskilt sig fra sit amerikanske moderselskab, har lovet at investere 8 milliarder dollars udelukkende i kinesiske AI-startups.

"Vi tror, ​​at der i løbet af de næste 5 år vil dukke mindst 50 AI-'enhjørninger' op i Kina til en værdi af over 1 milliard dollars," forudsiger Neil Shen, grundlægger af HongShan.

Boomerangeffekt – sanktioner fremskynder Kinas udvikling

Eksperter bemærker, at sanktioner paradoksalt nok kan have accelereret udviklingen af ​​​​AI-økosystemet i Kina og tvunget virksomheder til at blive mere selvforsynende og investere mere intensivt i forskning. Selvom den teknologiske kløft mellem USA og Kina stadig eksisterer, mindskes den med en forbløffende hastighed, hvilket rejser tvivl om effektiviteten af ​​​​den amerikanske inddæmningsstrategi.

Accelereret lokalisering af forsyningskæden

Før sanktionerne var kinesiske virksomheder afhængige af vestlige teknologier og manglede betydelige incitamenter til at udvikle deres egne løsninger. De amerikanske restriktioner skabte en eksistentiel trussel, der mobiliserede ressourcer og talent på måder, der typisk ville have taget årtier.

Som reaktion på sanktionerne lancerede den kinesiske regering programmet "Lokale innovationer", der tilbyder betydelige skatteincitamenter og præferencelån til virksomheder, der investerer i udviklingen af ​​indenlandske AI-teknologier. Programmet har tiltrukket over 5,000 virksomheder, som har forpligtet sig til at lokalisere deres forsyningskæder.

Omvendt hjerneflugt

En interessant tendens er tilbagevenden af ​​kinesiske specialister i kunstig intelligens fra udlandet. Ifølge Kinas undervisningsministerium vendte over 3,000 kinesiske forskere og ingeniører, der specialiserer sig i AI og tidligere har arbejdet i USA og Europa, tilbage til Kina i 2023. Dette tal er mere end dobbelt så stort som tallet fra 2020.

Dr. Chen Xiaohui, der arbejdede hos Google i 15 år, før han vendte tilbage til Beijing for at blive en del af Baidus AI-team, forklarer: "I Silicon Valley følte jeg en stigende usikkerhed omkring min status som kinesisk forsker. I Kina har jeg adgang til enorme datasæt, betydelige beregningsressourcer og vigtigst af alt muligheden for at arbejde på projekter af strategisk betydning for landet."

Uventede konsekvenser for amerikanske virksomheder

Sanktioner har også påvirket amerikanske virksomheder. NVIDIA, hvis grafikprocessorer er afgørende for AI-udvikling, mistede adgang til det kinesiske marked, som var værd over 10 milliarder dollars årligt. Som reaktion herpå har virksomheden intensiveret lobbyarbejdet for at lempe restriktionerne med den begrundelse, at sanktionerne skader Amerikas konkurrenceevne mere end Kinas.

Intel og AMD rapporterede også betydelige omsætningstab. Ifølge Goldman Sachs mistede amerikanske halvledervirksomheder tilsammen over 25 milliarder dollars i potentiel omsætning på grund af sanktionerne, hvilket førte til reducerede forsknings- og udviklingsbudgetter og potentielt bremsede den teknologiske udvikling.

Læs også:  Use It or Lose It: How AI is Changing Human Thinking

Fremtiden er malet i kinesiske farver

Mens verden ser konkurrencen mellem OpenAI, Anthropic og Google, kan den virkelige udfordring for amerikansk dominans inden for kunstig intelligens komme fra en helt anden retning. ERNIE Bot og andre kinesiske modeller kan snart blive et globalt alternativ til vestlige løsninger og potentielt omforme det teknologiske landskab i årtier fremover.

Fremtidsudsigter

Analytikere hos konsulentfirmaet McKinsey forudsiger, at kinesiske kunstig intelligens-modeller i 2028 vil være globalt konkurrencedygtige i de fleste applikationer, og i visse nicher, såsom billedgenkendelse og behandling af asiatiske sprog, kan de endda opnå dominans.

"Der er en reel risiko for, at vi inden for de næste fem år kan se den digitale verden opdelt i to indflydelsessfærer," advarer Dr. Sarah Miller fra Center for Strategic and International Studies. "Den vestlige sfære, hvor modeller som GPT og Claude vil dominere, og den østlige sfære, hvor ERNIE Bot og lignende løsninger vil sejre."

Dette scenarie kan have vidtrækkende konsekvenser ikke kun for teknologi, men også for geopolitik, handel og globale etiske standarder vedrørende kunstig intelligens.

Det sidste ord om innovation

Baidus administrerende direktør, Robin Li, opsummerer situationen i sine typisk optimistiske vendinger: "Eksterne restriktioner kan bremse udviklingen, men de kan ikke stoppe innovation. Teknologihistorien viser, at sande fremskridt altid finder en vej. ERNIE Bot er et bevis på, at det kinesiske AI-økosystem ikke kun er modstandsdygtigt over for sanktioner, men også kan gøre dem til en katalysator for sin egen udvikling."

Trods politisk ustabilitet er én ting sikkert – den teknologiske kolde krig mellem USA og Kina går ind i en afgørende fase, og dens udfald kan blive meget anderledes end, hvad amerikanske ledere oprindeligt forventede.

Læs også: 

• Tektoniske skift i AI: Is Microsoft Spil på DeepSeek?
• Panamakanalen: Historien om dens konstruktion og grundlaget for amerikanske krav